Kriminalforsorgen fastslår, at arbejdsmiljøet i de danske fængsler er udfordret, blandt andet fordi der mangler fængselsbetjente. Regeringen og støttepartier indgik i slutningen af 2021 en flerårsaftale for Kriminalforsorgen økonomi.
I aftalen indgår blandt andet etableringen af et internt psykologkorps, der skal være med til at forbedre arbejdsmiljøet, der trådte i kraft juni 2023.
Som i resten af landet er Vestre Fængsel i mangel på fængselsbetjente.
Foto, video og tekst af Sander Bonne Gerits og Mads Emil Jensen
Hver morgen går Michelle og de andre fængselsbetjente en runde i Vestre Fængsel. Blandt kollegaerne bliver den kaldt selvmordsrunden. De skal tjekke efter, om alle de indsatte stadig er der. Og om de er i live.
Selvom morgenstunden er præget af rutiner, er der noget, som de aldrig helt kan være sikre på, nemlig hvornår de har fri.
Der mangler betjente i Vestre Fængsel, og derfor bliver Michelle og hendes kollegaer tit bedt om enten at blive lidt længere eller at tage en ekstra vagt.
”Du ved ikke, hvornår du har fri. Det er måske det, der er det værste,” fortæller Michelle.
Vestre Fængsel er dog langt fra at være alene om at mangle fængselsbetjente.
Vi er bekendte med Michelles fulde identitet, men grundet sikkerhedsmæssige årsager tilknyttet hendes arbejde som fængselsbetjent, vil hun i artiklen kun fremgå ved fornavn.
Landsdækkende mangel på fængselsbetjente
De sidste ti år har der været en nedgang af fængselsbetjente i de danske fængsler. I samme periode er antallet af indsatte steget. Kriminalforsorgen fastslår, at hvis udviklingen ikke vendes, vil der i 2025 mangle op imod tusind fængselsbetjente.
For at sætte det hele i perspektiv var der i 2015 i gennemsnit 1,4 indsatte pr. fængselsbetjent. I 2023 var tallet 2,2. Nedenunder ses en oversigt over, hvor mange indsatte der er i de danske fængsler, pr. ansat fængselsbetjent.
De danske fængsler er i mangel på betjente. Nedenunder kan du se en oversigt over, hvor mange indsatte der er i de danske fængsler, pr ansat fængselsbetjent.
Made with Visme
Tallene er udregnet på baggrund af data fra Fængselsforbundet og Kriminalforsorgen.
I slutningen af 2021 indgik regeringen, SF, Dansk Folkeparti og Konservative en flerårsaftale for Kriminalforsorgens økonomi 2022-2025. Aftalen indeholder en række initiativer, blandt andet at forbedre arbejdsmiljøet samt at fastholde mere uniformeret personale i Kriminalforsorgen.
En af måderne hvorpå arbejdsmiljøet skal forbedres, er ved etablering af et internt psykologkorps i Kriminalforsorgen, som trådte i kraft juni 2023.
Fagansvarlig psykolog ved Kriminalforsorgens psykologkorps, Kristian Winther Pedersen, fortæller:
”Vi er en del af en større og bredere arbejdsmiljøindsats i Kriminalforsorgen. Vi har nogle specifikke opgaver, som vil bidrage at til styrke arbejdsmiljøet og forebygge PTSD og andre belastningsreaktioner.”
Et udfordret arbejdsmiljø
De manglende fængselsbetjente udfordrer blandt andet arbejdsmiljøet i de danske fængsler. Erhvervet er topscorer på nogle kedelige lister. Tal fra Kriminalforsorgen viser, at der i 2023 i gennemsnit var 23,5 sygedage pr. fængselsbetjent, mens landsgennemsnittet var 11 sygedage pr. fuldtidsansat.
Jan Hyld Pejtersen, seniorforsker for VIVE med ekspertise i arbejdsmiljø og arbejdsforhold, forklarer, at lav arbejdsindflydelse og stor arbejdsmængde fører til større risiko for stress. Noget han vurderer, er gældende for danske fængselsbetjente.
Formand for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, ser med stor vigtighed på manglen af fængselspersonale, og hvordan det påvirker arbejdsmiljøet:
“I dag er der simpelthen ikke fængselsbetjente nok. Jo færre man er på vagt, jo større bliver det psykiske pres på den enkelte.”
Vi har kontaktet Kriminalforsorgen for at få en kommentar, på hvorvidt mangel på fængselsbetjente påvirker arbejdsmiljøet. De skriver således i en mail:
“Vi har det højeste belæg i årevis, og det laveste antal fængselsbetjente. Det er og har været udfordrende for driften og dermed også for arbejdsmiljøet blandt de ansatte, som løber stærkt og oplever overarbejde og nedposteringer”.
Michelle nikker genkendende til det billede, der bliver malet af bemandingssituationen i fængslerne. Hun sætter særligt ord på, hvordan usikre arbejdstider og lange vagter påvirker hendes psyke.
“Det slider på mig og mine omgivelser,” fortæller Michelle.
I 2023 blev der indhentet 182 millioner kr. i erstatningssager til fængselsbetjente.
PTSD og andre psykiske belastningsreaktioner
I 2021 blev 2% af det uniformerede personale førtidspensioneret på grund af psykisk helbred. Et tal der er fire gange så højt som hele det danske arbejdsmarked. Næstformand for Fængselsforbundet, Mette Frets Nielsen, fortæller, at forbundet minimum har 200 aktive arbejdsskadesager, og 80% af dem er psykisk betinget.
“Det tal er for højt. Det er fuldstændig invaliderende, at de fleste af dem ender som førtidspensionister eller flexjobber,” uddyber Mette Frets Nielsen.
En rapport fra VIVE, Psykiske belastningsreaktioner hos polititjenestemænd og fængselsbetjente, viste, at 13,5% af fængselsbetjente opfylder diagnosekriterierne for PTSD, mens det i det lignende erhverv som politibetjent kun var 3,7%.
“Psykiske belastningsreaktioner såsom PTSD er blevet et vilkår som fængselsbetjent. Men det er et uacceptabelt vilkår”, fortæller Bo Yde Sørensen.
Psykiske belastninger kan vise sig på mange måder. Et eksempel på en belastningsreaktion er PTSD. PTSD kobles især til soldater, der har været udsendt i krig. Nedenfor illustreres der en forklaring af diagnosen.
Internt psykologkorps som en del af løsningen
Som følge af flerårsaftalen er der blevet etableret et psykologkorps internt i Kriminalforsorgen. Korpset består af otte psykologer, der er fordelt ud på landets mange arresthuse og fængsler. De har en række psykologfaglige opgaver, der har det tilfælles, at de skal hjælpe med at forbedre arbejdsmiljøet.
Kriminalforsorgen skriver følgende om psykologkorpset i en meddelelse på deres hjemmeside:
”Psykologkorpset skal blandt andet afvikle supervision, bistå med krisehjælp ved akutte hændelser, afholde gruppesessioner og forebyggende samtaler, samt rådgive om og facilitere initiativer, der skal styrke det psykiske arbejdsmiljø i fængsler og arresthuse.”
Britt Østergaard Larsen, kriminolog og medforfatter til VIVE undersøgelsen om fængselsbetjente og psykiske belastningsreaktioner, ser på initiativerne for at forbedre arbejdsmiljøet i flerårsaftalen som gode. Larsen fortæller:
“Vores undersøgelse pegede på et behov for efteruddannelse, som kan styrke kendskabet til de forhold, man skal være opmærksom på, og hvordan man bedre kan hjælpe ansatte med psykiske belastningsreaktioner.”
Kristian Winther Pedersen, fagansvarlig psykolog i det interne psykologkorps, fortæller:
”Jeg tænker, at man med den opgaveportefølje (psykologkorpset og supervision) som vi har fået, i den grad rammer ned i mange af de vigtige opgavefelter psykologfagligt set, som er vigtige inde i arbejdsmiljøarbejdet og i forhold til at forebygge PTSD og psykiske belastningsreaktioner.”
Næstformand i Fængselsforbundet, Mette Frets Nielsen: “Fængselsbetjente har brug for luft, og det er godt med supervision. Man er glade for, at alle får supervision. De kører debriefing flere steder, og det er godt.”
Trods gode initiativer, er der brug for flere betjente
Før psykologkorpset blev en intern foranstaltning i Kriminalforsorgen, var der blot et telefonnummer man kunne ringe på, der endte ud i en telefonsamtale med en psykolog udefra. Nu er relationen mellem medarbejder og psykolog blevet tættere, hvilket har en stor andel i, at det nye psykologkorps er blevet taget godt imod.
Kristian Winther Pedersen påpeger, at den tætte relation er det vigtigste som i næsten alt psykologfagligt arbejde:
” Jeg tænker, at en af de største styrker er det lokale kendskab, som de interne psykologer har. Det er min oplevelse, at psykologkorpset er blevet taget positivt imod mange steder. Det gælder både medarbejdere og ledere.”
At forebygge de psykiske belastningsreaktioner og forbedre arbejdsmiljøet er også en ting, som Mette Frets Nielsen vægter højt. I forbindelse med at få antallet af fængselsbetjente til at stige, er det nemlig ikke kun tilgangen af nye betjente, der er vigtigt:
” Flerårsaftalen, der er lavet for Kriminalforsorgen er supergod, men for at mange af tingene skal lykkes, så skal vi have flere fængselsbetjente. I den sammenhæng tror jeg, at den helt afgørende brik for Kriminalforsorgen er, at de forstår at fastholde deres personale.”
Michelle fortæller, at hun også er positiv overfor psykologkorpset og de supervisioner, som de blandt andet står for. Hun er dog ikke overbevist om at skuden kan vendes helt, kun ved hjælp af psykologerne: “Der er jo de betjente, der er, og så længe vi er for lidt, så ligger arbejdsbyrden hos dem, der er tilbage. Hvis ikke vi får flere hænder, så ender vi alle sammen med at gå syge hjem”.
Initiativerne i flerårsaftalen tyder på at have en positiv virkning på det ellers udfordrede arbejdsmiljø, hvilket også sikrer, at flere betjente bliver i jobbet i fremtiden.